ÅBEN FÆLLES LØBETRÆNING I DYREHAVEN:

ÅBEN FÆLLES LØBETRÆNING I DYREHAVEN:

SNIK Atletik afholder “Den grønne halvmarathon- og marathon-træning”.
(Sæson: lørdage i tiden 6/1-18 – 5/5-18).

Boost din løbeform til Gjensidige Den Grønne Halvmarathon 2018.
Mød frisk op på lørdag og de efterfølgende mange lørdage i Dyrehaven (start/mål ved rød port ved Fortunen) kl. 9.00.

Der er tale om den populære halvmarathon- og marathontræning, der er en åben og gratis løbetræning for alle. Brug løbetræningen til at forbedre din udholdenhed og derigennem bringe din løbeform til nye højder sammen med SNIK-løberne.

Der løbes i den fantastiske natur i Dyrehaven og uden forstyrrelser fra larmende trafik, uden stop ved lysreguleringskryds og intet vejarbejde på løberuterne. Løbetræningen sker sammen med Danmarks bedste fartholdere. Fartholderne styrer tempoet, og de sikrer samtidig, at alle kommer rigtigt rundt på de planlagte løberuter.

Løberuterne for den kommende lørdag er på 11 km, 18 km og 24 km, og med et opstillet væskedepot i start- og mål-området og et ude på ruterne.

De erfarne fartholdere styrer løbegrupperne i følgende tempi 5.00 min., 5.15 min., 5.30 min., 5.45 min., 6.00 min., 6.15 min., 6.30 min. og 6.45 min. pr. km. Der løbes i et ensartet tempo hele vejen på ruterne.

Løberuterne er som følger:
Distance: 11 km (1. rundstrækning for alle)
Klik på linket og se ruten på 11 km:
http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=9275

Distance: 7 km (2. rundstrækning, kort distance)
Klik på linket og se ruten på 7 km:
http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=9276

Distance: 13 km (2. rundstrækning, lang distance)
Klik på linket og se ruten på 13 km:
http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=9277

Man bestemmer naturligvis selv, hvor langt man vil løbe.

Væskedepot:
Indeholder Energi-drik og vand. Depoterne er opstillet ved rød port ved Fortunen (start- og mål for løberuterne) og ude på ruten i rundkørslen på Svenskevej (tæt ved vandrehjemmet) i Dyrehaven.

Der startes med en lille velkomsttale med praktiske informationer.
Vel mødt kl. 9.00 – fartholderne og jeg er klar.

Med sportslig hilsen
Preben Danborg
Marathontræner