Nyheder

Certificering

Gjensidige – Den Grønne Halvmaraton er nu godkendt og certificeret af Dansk Atletik Forbund og DGI.

Løbet er også ranglistecertificeret og tæller på de danske
ranglister i 2018.

ÅBEN FÆLLES LØBETRÆNING I DYREHAVEN:

ÅBEN FÆLLES LØBETRÆNING I DYREHAVEN:

SNIK Atletik afholder “Den grønne halvmarathon- og marathon-træning”.
(Sæson: lørdage i tiden 6/1-18 – 5/5-18).

Boost din løbeform til Gjensidige Den Grønne Halvmarathon 2018.
Mød frisk op på lørdag og de efterfølgende mange lørdage i Dyrehaven (start/mål ved rød port ved Fortunen) kl. 9.00.

Der er tale om den populære halvmarathon- og marathontræning, der er en åben og gratis løbetræning for alle. Brug løbetræningen til at forbedre din udholdenhed og derigennem bringe din løbeform til nye højder sammen med SNIK-løberne.

Der løbes i den fantastiske natur i Dyrehaven og uden forstyrrelser fra larmende trafik, uden stop ved lysreguleringskryds og intet vejarbejde på løberuterne. Løbetræningen sker sammen med Danmarks bedste fartholdere. Fartholderne styrer tempoet, og de sikrer samtidig, at alle kommer rigtigt rundt på de planlagte løberuter.

Løberuterne for den kommende lørdag er på 11 km, 18 km og 24 km, og med et opstillet væskedepot i start- og mål-området og et ude på ruterne.

De erfarne fartholdere styrer løbegrupperne i følgende tempi 5.00 min., 5.15 min., 5.30 min., 5.45 min., 6.00 min., 6.15 min., 6.30 min. og 6.45 min. pr. km. Der løbes i et ensartet tempo hele vejen på ruterne.

Løberuterne er som følger:
Distance: 11 km (1. rundstrækning for alle)
Klik på linket og se ruten på 11 km:
http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=9275

Distance: 7 km (2. rundstrækning, kort distance)
Klik på linket og se ruten på 7 km:
http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=9276

Distance: 13 km (2. rundstrækning, lang distance)
Klik på linket og se ruten på 13 km:
http://www.loebesiden.dk/loeberuter/?id=9277

Man bestemmer naturligvis selv, hvor langt man vil løbe.

Væskedepot:
Indeholder Energi-drik og vand. Depoterne er opstillet ved rød port ved Fortunen (start- og mål for løberuterne) og ude på ruten i rundkørslen på Svenskevej (tæt ved vandrehjemmet) i Dyrehaven.

Der startes med en lille velkomsttale med praktiske informationer.
Vel mødt kl. 9.00 – fartholderne og jeg er klar.

Med sportslig hilsen
Preben Danborg
Marathontræner

 

Tusind tak for i dag – her er dit resultat

Kære løbere

Tusind tak for jeres flotte løb og fantastiske humør i dag. Det var en fornøjelse at være en del af. Vi takker for i år, og vender snart tilbage med en ny dato for løbet til næste år.

Find jeres resultat her 

Gjensidige – Den Grønne Halvmaraton 2017

Hent dit startnummer og få et godt tilbud med på vejen

Når du henter dit startnummer på årets løbemesse, vil der være et væld af gode tilbud og i år vil der også være workshops, konkurrencer og og meget andet spændende. Tjek årets løbemesse ud her 💚

Du kan hente dit startnummer fra fredag til søndag. Hvis du tidligere har deltaget i BT Halvmarathon og kender proceduren, skal du være opmærksom på, at i år kan man IKKE hente sit startnummer i startområdet på selve dagen, men skal i stedet hente det på løbemessen. Det er lige på vejen op til Cirkuspladsen, når du kommer fra Lyngby station.

Løbemessen: Lyngby Torv

Datoer

  • Fredag d. 28. april kl. 10 – 19
  • Lørdag d. 29. april kl. 10 – 17
  • Søndag d. 30. april kl.  8 – 12

Den grønne halvmaraton har fået navnesponsor

Vi er super stolte af, at vi har fået en ny navnesponsor. Sammen men Gjensidige glæder vi os til at videreudvikle vores løb. Vi har fokus på grønne og underholdende løbsoplevelser. https://via.ritzau.dk/…/danmarks-aeldste-halvmarathon-far-n… følg med på @groenneloeb

BT Halvmaraton 2016

Den Grønne Halvmaraton

BT H er ved at skifte ‘ham’.

Vi er ved at skifte ham 🙂 BT Halvmarathon har gennem de 38. år den har levet, haft mange forskellige navne. De seneste mange år har vi heddet BT Halvmarathon. Det ændrer sig nu, og vi hedder i stedet Den grønne halvmaraton. Løbet er det samme og oplevelsen er den samme. Kun navnet ændres.

SNIK inviterer til åben træning i Dyrehaven

Mandag den 7. januar, 2017 kan du være med til den første af en lang række åbne træninger med den grønne løbeklub SNIK, der også er dem der organiserer og afvikler BT Halvmarathon. Frem til sommerferien vil der være halv/maraton træning hver lørdag kl. 9.00, med start fra det store træ, lige efter du er kommet ind af den røde låge, ved Fortunen.

Træningen vil være tilrettelagt, så det er muligt at deltage hvad enten du skal til at komme i form til en halvmaraton eller allerede er i god form og bare vil blive endnu bedre. Ruterne vil være af varierende længder og tilgodese en bred skare af løbere.

Følg med på Facebook, hvor du vil kunne se løberuter, længder osv. Du kan abonnere på begivenheder fra Facebook.

Se begivenhed på Facebook for den 7. januar her

p1300005

BT-hyldest til to motionister, som er guld værd for en klub

De to motionister, BT har kåret som årets mandlige og kvindelige halvmaratonløbere efter det 37. succesrige BT Halvmarathon, SNIKs succesrige forårsklassiker fra Kongens Lyngby til Rundforbi Stadion i Nærum, er guld værd for en klub.

59-årige Lena Bøsinge Jørgensen fra TRI4 og Erik Christensen, 62, Rødovre AC, er ikke blot gode løbere, men også en stor inspiration for deres klubkammerater med deres energi, flid og sociale attitude.

Som et bevis på den ærefulde titel vil de senere modtage BTs sølvfad, champagne og blomster ved en sammenkomst på BT.
Lena Bøsinge Jørgensen lægger ikke skjul på, at sport og sundhed er alfa og omega for hende. Hun er massør og zoneterapeut og spinning- og yogainstruktør. Der går ikke en dag, uden at hun motionerer.

»Mange synes, jeg er tosset, fordi jeg altid drøner rundt, men jeg elsker den aktive livsstil. De mange venner, sporten har givet mig, er også uvurderlig,« siger humørpigen Lena.

BT Halvmarathon er hendes favoritløb, men Lena Bøsinge Jørgensen er en alsidig og superstærk pige. Hun er med i mange løb og har gennemført fem Ironman. Til november er hun med i Ironman i Florida.

Hendes mand, Carsten Christensen, er tidligere landsholdsmålmand i ishockey og dansk mester med KSF. De mødtes i 1971 i KSF, mens han var på landsholdet, og hun var træner i kunstskøjteløb. Han har netop gennemført sin 20. Ironman. Det var på Lanzarote. I BT Halvmarathon er han official og med på cykel med de førende løbere.

Årets mandlige halvmaratonløber, Erik Christensen, er trofast deltager i BT Halvmarathon. Også Eremitageløbet har en stor plads i hans hjerte, og han har været med i efterårets motionsfest i Dyrehaven 20 gange.

»Jeg har løbet mine bedste løb i BT Halvmarathon. Et dejligt forårsløb på en inspirerende og varieret rute. Jeg elsker at løbe ind på stadion og høre speakeren Kurt Vangs stemme. Atmosfæren på Rundforbi Stadion er helt speciel,« siger han.

Erik Christensen er medlem af Rødovre ACs bestyrelse, og formand Stig Kongsborg siger:
»Det er dejligt for en klub at have en mand som Erik. Han yder et kæmpearbejde og kender ikke ordet nej.«

Tilmeldingen til det 38. BT Halvmarathon søndag 30. april 2017 er startet. Læs mere og tilmeld dig på www.bthalvmarathon.dk13471662-bt-halvmarathon